En synsprøve skal tage lang tid

Hos mange optikere tager en synsprøve omkring 10 minutter. Hos Frederiksberg Optik tager en synsprøve minimum en halv time. Det skyldes, at en synsprøve, efter vores mening, skal tage højde for flere ting, end bare om du er nærsynet eller langsynet, og hvor meget af det ene eller andet. Din livsstil har også stor betydning. Læser du for eksempel meget, eller sidder du ved en computer mange timer om dagen? Altsammen noget, der har betydning for de briller, du skal have.

Hos Frederiksberg Optik måler vi altid dine brilleglas ud fra dit øjes rotationscentrum, og til det formål tager vi udgangspunkt i Essilors brilleglas. Essilor laver ikke bare verdens bedste glas, men har udviklet et helt unikt måleudstyr, og det er det, vi bruger til vores synstest. Processen indebærer en scanning af dit øje, og på grundlag af den scanning laver vi en dybdegående analyse for at finde ud af, hvad det er lige netop er for et brilleglas, du skal bruge.

LÆS MERE OM VORES BRILLEGLAS HER

Bestil tid til din synsprøve

Det er en god idé at bestille tid, men du er altid velkommen til at kigge forbi butikken og se, om der skulle være  en ‘drop in’-tid.

Efter synsprøven finder vi ud af, om du har brug for briller med flerstyrkeglas, glidende overgang, læsebrille eller andet.

Hurtig service

Selv om vi giver os god tid, når du skal have testet dit syn, og når du skal finde dit brillestel, så leverer vi gerne lynhurtigt. Hurtig levering er nemlig en service, vi prioriterer, så ganske kort efter dit besøg i butikken kan du ofte hente dine nye briller.

Faktisk kan de fleste kunder hente deres nye briller, allerede samme dag de bliver bestilt, og er du turist i København, så kan du helt sikkert få dem med i kufferten, eller på næsen, når du skal hjem.

Som turist i København kan du nyde godt af vores hurtige dag til dag-levering, og i butikken modtager vi naturligvis alle de gængse kreditkort – inklusive Alipay.